Senior Porteføljeforvalter med bredde

Har du interesse for forvaltning af fixed income- og/eller kreditaktiver, renteafdækning og asset allokation? Vil du arbejde i et livsforsikringsselskab, som stiller store krav til dine kompetencer? Så er denne nyoprettede stilling måske noget for dig.


Hvem er vi

Norli Pension Livsforsikring A/S er et dansk livsforsikringsselskab, som er specialiseret i at håndtere traditionelle (”garanterede”) pensionsaftaler. Vi håndterer de mange komplekse udfordringer, som kendetegner garanterede pensionsprodukter og skræddersyr løsninger indenfor risikooverdragelse ved overtagelse af forsikringsbestande, genforsikringsløsninger og derivatløsninger.

Norli Pension er en del af en koncern i kraftig vækst, og har senest indgået aftale om overtagelse af Alm. Brand Liv & Pension A/S med en balance på ca. 17,5 mia. kr. (afventer pt. godkendelse af Finanstilsynet) og en norsk firmapensionskasse. Koncernen har et mål om at overtage yderligere forsikringsbestande i fremtiden.

Hvad søger vi

Vi søger en senior porteføljeforvalter med bred erfaring indenfor investering og risikostyring i et selskab, der er underlagt Solvens II-reglerne. Vi forestiller os, at du har en baggrund som fx cand.polit., cand.merc. eller cand.scient.oecon., er teoretisk velfunderet og detaljeorienteret. Du har ideelt set mindst 7-10 års erfaring med flere af nedenstående emner:

  • Analyse af/investering i fixed income- og/eller kreditaktiver (gerne også ”private credit”)
  • Renteafdækning/finansiel risikostyring
  • Strategisk aktivallokering
  • Kapitaloptimering af investeringsporteføljer

Du er derudover en holdspiller med en god forståelse af de finansielle markeder og en stærk interesse for at analysere og identificere nye investeringsmuligheder i specifikke markeder. Forståelse af eller interesse for at opbygge forståelse af Solvens II-regelsættet er vigtig.

Dit nye job

Stillingen er i investeringsområdet og med reference til investeringsansvarlig Theis Nygaard. Stillingen er nyoprettet og fokus i de første 6-12 måneder vil være på overtagelse af forvaltning/drift af nye investeringsporteføljer og tilhørende renteafdækning. Derefter vil fokus i stigende grad være på:

  • Tilpasning af nye investeringsporteføljer og forvaltning af specifikke dele af disse i henhold til kompetencer, erfaring og ønsker
  • Bidrag til due diligence i forbindelse med mulig overtagelse af pensionsbestande i Danmark og andre nordiske lande, herunder udvikling af investeringsstrategier for nye investeringsporteføljer og efterfølgende overtagelse af forvaltning/drift
  • Ad hoc kvantitative analyser af finansielle problemstillinger.
Norli Pension

Norli Pension er en mindre organisation, hvor omgangstonen er uhøjtidelig, og det faglige ambitionsniveau er højt. Vi tilbyder:

  • Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer
  • Mulighed for at være med til at præge rammerne i en dynamisk koncern i vækst
  • Mulighed for at blive en del af en koncern med høje ambitioner.
Hvis du vil vide mere

Hvis vi har vakt din nysgerrighed, så send os en ansøgning med relevant dokumentation senest 31. januar 2022 på personale@norlipension.dk.

Hvis du først vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte investeringsansvarlig Theis Nygaard på 61203113 eller via mail på tn@norlipension.dk. Du kan også besøge vores hjemmeside www.norlipension.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler, og glæder os til at høre fra dig.

 

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere norlipension.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Oplever du problemer med vores hjemmeside, er du altid velkommen til at ringe til os på 70 12 12 24.