Ophørende livrente - skattekode 9

På ophørende livrente og ratepensioner kan du i alt indbetale og få fradrag for op til 63.100 kr. i 2024 – inklusive eventuelle indbetalinger til ophørende livrente og ratepensioner i andre selskaber.

Da du oprettede din ophørende livrente, satte du en grænse for, hvor længe du vil have din pension udbetalt.

Med en ophørende livrente får du udbetalt din opsparing månedligt i mindst 10 år og lige så længe, du vil. I teorien kan du selv vælge, hvor længe udbetalingen skal vare, men hvis du har behov for en udbetaling, der varer hele livet, anbefaler vi en livslang pension.

Du kan tidligst begynde udbetalingerne den dag, du når din efterlønsalder.

Fradrag og skat
Skattereglerne for en ophørende livrente er de samme, som der gælder for en ratepension.

Udbetaling - hvis du dør
Som udgangspunkt sker udbetalingerne fra en ophørende livrente kun til dig selv, og udbetalingen forudsætter, at du er i live. Derfor kan det være en god idé at sikre dine efterladte, hvis du dør, og du ikke selv får glæde af din pension.

Har du en ophørende livrente, kan du sikre dine efterladte økonomisk via en garanti som udbetales i en aftalt periode.

Kontakt en rådgiver
Kontakt en rådgiver og hør om dine muligheder for at sikre dine efterladte økonomisk, hvis du har en ophørende livrente.


Du kan ikke længere oprette en ophørende livrente i Norli Pension.

Fungerer hjemmesiden ikke?


Vi kan se, at du bruger Internet Explorer. Du kan derfor opleve, at der er noget her på siden, der ikke fungerer, som det skal. Vi udvikler nemlig ikke længere norlipension.dk til at understøtte Internet Explorer. Årsagen er, at Microsoft ikke har opdateret programmet siden 2019. Det betyder, at hverken funktionaliteten eller sikkerheden er tilfredsstillende.

Brug en anden browser
Vi anbefaler, at du bruger en af disse browsere:

Oplever du problemer med vores hjemmeside, er du altid velkommen til at ringe til os på 70 12 12 24.